BYENS GULV 2019 – KONFERENCE
Vi har været en tur sydpå, nærmere bestemt i Nyborg, hvor årets version af konferencen Byens Gulv løb af stablen. Dansk Byplanlaboratorium havde skruet et spændende program sammen om tidens aktuelle emner for alle os, som til dagligt arbejder med planlægning af bæredygtige udemiljøer.
Vi beskriver her indholdet af tre af dagens interessante oplæg.
Foruden rig mulighed for at se nærmere på en masse spændende produkter i den tilstødende producentudstilling, var der i auditorierne både internationale og danske perspektiver på, hvordan vi kan arbejde ansvarligt og æstetisk med bæredygtighed i landskabsfaget.
Den lokale park som reservoire
– Henri Bava, arkitekt og partner på den franske landskabstegnestue Agence TER.
Gennem en række flotte projekter eksemplificerede han, hvordan en omhyggelig opmærksomhed på stedets nutid, dets fortid og jordbundsforhold bør afføde parametre for design og programmering af et sted. Økologiske passager, understøttelse af fugles og insekters levevilkår samt ikke mindst æstetisk håndtering af regnvand i store parkanlæg spiller en central rolle i tegnestuens virke.
Han viste metoder til, hvordan den lokale park kan være et rekreativt reservoire for hele bydeles regnvand og et kontrolleret håndtering af de store franske floders jævnlige overløb.
Hr. Bava understregede tillige, hvordan man i Frankrig har tradition for at anlægge en ny bydels parkområder før byggerierne går i gang. Det giver det grønne et forspring, virker i salgssammenhænge og gør det muligt at håndtere regnvandet fra day one.
Cirkularitet for arkitekter
– Søren Nielsen, arkitekt og partner hos tegnestuen Vandkunsten
Søren fortalte passioneret om sit og tegnestuens pionerarbejde udi forståelsen af cirkulær økonomi – eller som han præciserede; vi er så glade for at starte med at kalde det noget med økonomi, for det virker tillokkende, men i virkeligheden handler det jo om teknologi og æstetik, før vi overhovedet kan sætte tal på cirkularitetens potentiale.
Overordnet set kommer bæredygtigheden i vores fag i erkendelsesbølger. Efter oliekrisen handlede bæredygtighed om energibesparelser i byggeriet. Efter erkendelsen af, at vi nu er blevet så gode, at optimeringerne sker på de mindste decimaler og at god praksis nu er indarbejdet i bygningsreglementet, er opmærksomheden indenfor de sidste 10 år blevet rettet mod ressourceforbruget/ressourcebevidstheden i de ting vi gør. Han forudser desuden, at en af de kommende bølger vil være arkitekturens understøtning af de sociale aspekter af bæredygtigheden – sådan for alvor.
Om ressourcebevarelse (cirkularitet) koger Søren Nielsen det ned til 3 punkter, i prioriteret rækkefølge:
- Så smukt et resultat som muligt (påskønnelse)
- Hvis ikke det er perfekt, kan det så laves om? (robusthed)
- Tænk cirkulært – hvordan slipper vi af med det igen? (nedbrydning) – fokusér fx på reversible samlinger, så tingene kan skilles nemt ad igen til genbrug.
Det var især dejligt at se hans eksempler på, hvordan de har lavet forsøg med at lave nye byggematerialer af gamle materialer, som sætter æstetiske og arkitektonisk potentialer højt på dagsordenen.
Hvorvidt genbrug/omskabelsen af materialer reelt kan betale sig rent energimæssigt jo interessant, og livscyklusanalyser (LCA) som vurderingsværktøj er relevant, om end måske en stor mundfuld for en menig arkitekt på nuværende tidspunkt. De 3 ovenstående punkter kan vi til gengæld alle sammen forholde os til, når vi sidder med fingrene nede i suppedasen, så lad os starte dér.
Den permeable by
– Jan Støvring, landskabsarkitekt og seniorforsker ved Københavns Universitet
Jan forsker til dagligt i klimatilpasning af tæt befæstede byområder, herunder design og konstruktion af permeable befæstelser. I en tid, hvor 100 års regn kommer hvert tredje år, er vandhåndtering et uundgåeligt stof til eftertanke i landskabsfaget og derfor meget velkomment, at Jan tilbød i crash course i den nyeste viden indenfor permeabilitet og belægningstyper – både dem, som lader vandet trænge igennem, dem som kan ophobe vand i sig, og dem, som blot sørger for en armering af terrænet.
I sin forskning stiller han spørgsmålet: Hvor giver det mening at anvende permeable belægninger?
Forurening, infiltrationsmuligheder, terrænhældning, trafikintensitet og afstand til bygninger er alle parametre, som har betydning for, om det overhovedet giver mening at arbejde med at nedsive eller forsinke regnvandet, frem for at satse på, at kloaksystemet på stedet er rummeligt nok til at modtage skybrudsregnen på én gang.
En væsentligt pointe var, at det i byområder faktisk har relativt stor betydning, hvor tæt på bygningerne man kan anlægge befæstelser med nedsivning – måske det er værd at undersøge nærmere, om vi ved at bearbejde/beskytte selve soklens/fundamentets konstruktion kan håndtere langt større regnvandsmængder fra befæstelser og tage.
Vi ser frem til ByenGulv 2020.
