Hvorfor omdanner vi ikke byernes boldbaneanlæg til mangfoldige og biodiverse idrætslandskaber?

Spredt ud over hele Danmark findes de store grønne og åbne idrætsområder; idrætshaller med tilhørende boldbaneanlæg, der har placering i byerne – ofte i tilknytning til en skole med en sportsplads. De fleste af hallerne er fra 1970’erne og er derfor præget af en tid, hvor modernismen og funktionalismen var to dominerende tendenser. Dette ses også tydeligt i anlæggene, som fremstår monofunktionelle og friserede – boldbaner med klippet græs, så de er nemme (og billige) at vedligeholde. Ofte er områderne også omgivet af hegn og tætte beplantningsbælter, der virker ekskluderende for omgivelserne og byen. Dette bevirker desværre, at områderne tit fremstår ubenyttede, uinspirerende og lukkede.

De bedste ideer opstår på tværs af interesser og drømme
Hos BY+LAND ser vi et stort potentiale i at udvikle boldbaneanlæggene til at rumme flere funktioner, nye sammenbindende stiforløb med tilknytning til byen og sanselig beplantning, så områderne ikke kun er brugbare for foreningernes medlemmer eller skolens elever, men for alle. Dette er en strategi, der rent faktisk kan komme foreningslivet til gode. Gennem projekter som eksempelvis AaB-Byen, Bjergby-Mygdal Aktivitetspark og Sofiendalskolen i Aalborg har vi hos BY+LAND stor erfaring med at udarbejde inddragende helhedsplaner med fokus på synergiudvikling af idrætsområderne samt gentænkning af foreningskonstruktionen og samarbejder på tværs.

I de nævnte projekter har inddragelsesprocessen været afgørende for stedernes udvikling og succes. De store idrætsområder benyttes af mange forskellige mennesker i alle aldre, og derfor er der mange aktører som skal inddrages – for de bedste ideer opstår på tværs af interesser og drømme.

Nye vaner kalder på nye handlemåder
Det er meningsfuldt at gentænke vores idrætsområder, da selve måden vi dyrker idræt og motion på i Danmark har ændret sig. Danskernes nye motionsvaner er blevet mere individorienteret – vi dyrker det mere på egen hånd, da motivationen for at dyrke idræt har ændret sig. I dag handler det mere om ønsket og behovet for øget velvære og sundhed fremfor konkurrencebetonede elementer. Men vi søger stadig fællesskabet, og de store grønne områder gør det muligt at være sammen hver for sig – en særdeles populær 2021-frase, men ikke desto mindre er det sandt.

Fleksibilitet og let tilgængelighed betyder mere og mere for danskerne, når det kommer til at vælge idrætsaktivitet. Hvor danskerne tidligere foretrak den klassiske indendørs idrætshal, har danskerne i dag i større grad rykket idrætten ind i fitnesscentrene eller ud i naturen. En tendens som Covid-19 i endnu højere grad er med til at fremskynde i dag.

Multifunktionalitet og fleksibilitet er nøgleordene
Den typiske idrætshal er muligvis fortid, da der i dag tænkes på at samle flere faciliteter under samme tag og bruge dem på nye måder. Vi ser, at idrætsfaciliteterne skal være multifunktionelle, fleksible og rumme mange forskellige aktiviteter. Når vi hos BY+LAND udvikler idrætsområder har vi fokus på at blande funktioner, der understøtter både sociale og kulturelle formål. Vores opgave er, at skabe rammerne for at sociale møder kan finde sted, for at nye fællesskaber kan opstå – det handler om at skabe oplevelsesrige, levende, multifunktionelle, fleksible og inkluderende by- og aktivitetsområder med en høj herlighedsværdi.

Naturen ind i byen
Samtidigt ser vi idrætsområderne, der i dag ligger som åbne monofunktionelle lommer i byen, blive biodiverse oaser – en salgs vilde parker med stor variation i beplantning, oplevelser, brug og udtryk – steder, hvor vi kan leve tættere på naturen i byen. Her skal stadig være plads til boldbaner på klippet græs, men områderne har potentiale til at være mere og stadig rime på lave driftsomkostninger. Dette er der heldigvis et stort fokus på i dag – senest med Miljøministeriets aktuelle konkurrence om at blive Danmarks Vildeste Kommune, som 68 kommuner har tilmeldt sig.

Ejerskab på tværs af foreninger, naboer og interesser
Hos BY+LAND arbejder vi for at åbne idrætsområderne og sportspladserne op for byen, skabe ejerskab og fællesskab på tværs af foreninger, naboer og interessenter og dermed tænke i nye aktive mødesteder og foreningsformer, der er tilpasset nutidens behov. Når vi arbejder med udvikling af steder som idrætsområder, er formålet at skabe en samlet og gennemtænkt fortælling centreret omkring oplevelser, hvor brugerne er i centrum for udviklingen. I vores proces har vi derfor fokus på at inddrage brugerne gennem workshops centreret omkring oplevelsesdesign, hvor vi sammen afdækker de ønskede stemninger, flows, sanser og virkemidler som basis for at udvikle området til et sammenhængende oplevelsesrum. Vores spidskompetencer er at arbejde med stedet som en helhed, hvor både de kulturelle, sociale, økonomiske og bæredygtige parametre hænger sammen.

Mede rette virkemidler kan de store grønne idrætsområder blive byens nye rekreative mødested – en platform for fællesskab og bevægelse på tværs af generationer og aktiviteter. Målet er at skabe synergier på tværs, så ejerskabet til området øges og det lokale fællesskab styrkes. Derfor arbejder vi for at åbne de grønne idrætsområder op for byen og det omkringliggende landskab, både fysisk og mentalt.

Referenceprojekter
Bjergby-Mygdal Aktivitetspark, Hjørring Kommune: http://www.byplusland.dk/essential_grid/udviklingsplan-til-bjergby-hjorring-kommune-2020/

Sofiendalskolen: Meget mere end en skole, Aalborg Kommune: http://www.byplusland.dk/essential_grid/sofiendalskolen-aalborg-kommune/

AaB Byen: Et bo- og idrætsfællesskab, Aalborg Kommune: http://www.byplusland.dk/essential_grid/aab-byen-et-bo-og-idraetsfaellesskab-aalborg-2019/

Litteraturliste
DIF. (2017). https://www.dif.dk/da/forening/raad-og-viden-om-idraetsudvikling/det-danske-idraetsbillede

Billeder fra egne projekter samt Pinterest.