DOBBELT-UP PÅ REALDANIA-PULJER
BY+LAND er prækvalificeret til to rådgiverpuljer knyttet til Realdanias kampagner ”Vestkysten viser Vejen” og “Underværker”. Puljerne består af en række rådgiverteams, som anses som kvalificerede til at yde den nødvendige faglige rådgivning og sparring, når kommuner, ildsjæle, lokale arbejdsgrupper mv. ønsker støtte til realiseringen af deres projekter.
Med kampagnen Vestkysten viser Vejen støtter Realdania fem strategisk-fysiske udviklingsplaner langs vestkysten. Vestkysten skal fremover løftes som én samlet destination og der tages afsæt i de stedsbundne potentialermed fokus på bæredygtig turisme. Vi glæder os til at sætte kursen for én sammenhængende kyst!
Teamet består Sangberg Architects som hovedrådgiver med underrådgivere BY+LAND, Regnestuen, Realise og Dansk Turismeudvikling.
Med kampagnen Underværkerbidrager Realdania med økonomisk støtte og vidensdeling til de frivillige kræfter, der vil styrke vores byggede miljø. Vi glæder os til at styrke frivillige i deres færd mod at skabe nye samlingspunkter med fokus på lokal forankring og stedsidentitet! BY+LAND er hovedrådgiver med SeTilSiden som underrådgiver.