Landskabsprojekt for Kulturkvarteret på Østre Havn i Aalborg
Hos BY+LAND skal vi sammen med bygherre A. Enggaard udarbejde landskabsprojekt for de udendørs opholdsrum indenfor byggefelt A på Østre Havn i Aalborg – Kulturkvarteret. Området er placeret tæt ved Limfjorden ved siden af Musikkens Hus og langs Østerå og Nyhavnsgade i Aalborg centrum og huser i dag den karakteristiske blå silo med tilhørende pumpehus.
Her opføres etageboliger og erhvervsbyggeri og i krydsfeltet mellem de forskellige funktioner skal det landskabelige greb sikre gode forudsætninger for udendørs ophold i mindre gårdrum og opholdszoner. Derudover skal der være fokus på at styrke sammenhængen med de øvrige områder og bebyggelser på og omkring Østre Havn – både stemningsmæssigt, oplevelsesmæssigt og æstetisk.
Heri spiller skabelsen af et markant grønt udtryk sammen med gode forbindelser til den nære kontekst en vigtig rolle, så der bliver balance mellem det behagelige ophold på stedet og logistikken til-og-fra området.