Et skridt nærmere
Altid spændende når tegninger bliver til virkelighed og detaljerne falder på plads. Vores projekt for Stjernepladsen på Østre Havn i Aalborg skrider hastigt fremad, og i dag var vi til produktionsbesigtigelse af de byrumsmøbler, vi har formgivet til stedet. I indretningen af pladsen har vi lagt særlig vægt på at man skal kunne tage ophold på flere måder – med klassisk siddekomfort, høje og lave borde, tilbagelænet hvile, liggende mv.
Møblerne har integreret lys i både top og bund og spiller derved en stor rolle i den lysmæssige oplevelse af pladsen – både ved ophold på selve pladsen og når betragtet oppe fra bygningerne omkring pladsen. Projektet tager form i et konstruktivt samarbejde med KaasStålByg og projektledelsen hos A.Enggaard.