REGAN Vest konkurrenceforslag
BY+LAND har sammen med 3XN, Orbicon, Yoke, Schnettler og Kvistgaard+HIRD udarbejdet konkurrenceforslag til Koldkrigsmuseet REGAN Vest.
REGAN Vest ligger i Danmarks største skovområde Rold Skov. Bunkeranlægget har været Danmarks dybeste hemmelighed i årtier, men bliver i 2021 åbnet for offentligheden som en del af koldkrigsmuseet REGAN Vest. Vores forslag til den nye velkomstbygning adskiller sig markant fra de andre forslag. Bygningen ligger under terræn, og er ligesom bunkeren REGAN Vest skjult i landskabet.
Skoven er dermed det absolutte tilstedeværende element i oplevelsen af museet. Fra parkeringspladsen i skovbrynet foregår ankomsten ad en snoet og diskret sti, hvor den besøgende guides ind i den tætte skov til indgangen, der er som skåret i landskabet. Foruden den nye velkomstbygning med udstillingslokaler og læringscenter, består forslaget også af et detaljeret udstillingskoncept, samt en bearbejdning af uderarealerne med parkeringsplads, oplevelsesflow, samt en længere natursti i skoven omkring museet.
Som lokal tegnestue glæder vi os til at følge processen og besøge museet, når det står færdigt.
Visualisering af 3XN